Ungdoms-seniorgruppen i Atletica består af løbere fra 16 års alderen og opefter.
De aktive løbere i denne gruppe deltager primært i mesterskabsløb, Dansk Atletik Forbunds turneringer og banestævner, men naturligvis også i relevante motionsløb.
Aktivt medlemskab af denne gruppe betyder, at klubben støtter økonomisk ved deltagelse i mesterskaber og turneringer, arrangeret af Dansk Atletik Forbund eller regionale forbund.
Ved deltagelse i ovennævnte arrangementer kræves, at man stiller op i klubbens officielle konkurrencedragt, som kan bestilles i klubben til favorabel pris.
Vi bygger på at have et sjovt og godt træningsmiljø med en god blanding af træning, konkurrencer og socialt samvær.
Træner- og holdleder teamet har det primære formål at hjælpe dig med rådgivning ved den daglige træning og træningsplanlægning for både mellem- og langdistanceløbere, og vi bistår jer selvfølgelig under konkurrencer.
Du er naturligvis velkommen til at træne med os i en periode for at finde ud af , om løbesporten er noget for dig, inden du indmelder dig som aktiv i gruppen.
Vi håber, at vi kan tilbyde dig en spændende fremtid som aktiv løber, både som individuel løber, men også i de mange holdkonkurrencer, der afvikles.
Du er altid velkommen til at kontakte os.