Til dem, der går i tanker om at starte i Atlética, er der her lidt oplysninger om klubben generelt.
Atlética er en atletikklub med hovedvægten på løb samt en triatlonklub.
Vi har klubhus på Dyrskuepladsen. Her er der træning hver tirsdag og torsdag kl. 18:00.
I Atlética er der mulighed for at løbe på alle niveauer. Der er motionister og mere konkurrenceprægede løbere. Der er unge og ældre. Der er mulighed for at løbe kortere og længere ture. Turenes længde spænder fra ca. 5 over ca. 10 til ca.15 km. Er du helt nybegynder, kan du med fordel starte ved Horsensløbsfortræningen, der begynder ca. 1. april. Se nærmere på www.horsenslobet.dk, når den tid nærmer sig. Klubben har trænere, der arrangerer fællestræning for dem, der er interesserede i at være med til det (se program under ”træning” her på hjemmesiden) og i øvrigt giver gode råd til alle, der ønsker det.
For klubbens medlemmer arrangeres der fælles ture til diverse motionsløb i både Danmark og i udlandet.
Nogle af klubbens medlemmer deltager desuden i Dansk Atletikforbunds mesterskaber. De fleste på ”veteranniveau”.
Hvis du påtænker at starte i Atlética, kan du blot møde op på en træningsaften. Kom gerne ca. 10 min. Før start og sig, at du er ny. Så finder vi ud af at hjælpe dig til rette med resten. Du må gerne være med nogle gange, inden du beslutter dig for, om du vil være medlem af klubben. Dette er i øvrigt rørende billigt. Se kontingenter under ”klubben”.
Tænker du på at dyrke triatlon, kan du læse mere på "Atletica Tri"s hjemmeside, http://www.atletica-tri.dk/
Velkommen i Atlética!!